|
1974, Kalundborg Folkeblad 18. dec. 1974, side 7; Birgitte Petersen rejsebeskrivelser Danske cowboybukser i høj kurs. Rejseberetning fra Birgit Petersen, Jyderup 25 russisk studerende fra Kalundborg Gymnasium var i efteråret på en studierejse til Sovejtrusland. Birgit Petersen, Stedinghus, Jyderup, var en af deltagerne og har givet en interessant beretning om oplevelserne. Turen kostede 1265 kr. for 8 dage. Kontrollen i Leningrad lufthavn var lidt strengere, end man er vant til, bl.a. m.h.t. indførsel af penge, idet sortbørshandlen er enorm. En dansktalende guide tog imod. På vej til hotellet bemærkede man især manglen på lysreklamer, fortæller Birgit Petersen og fortsætter: Det russiske køkken Det russiske køkken byder på specialiteter, som man vanskeligt får andre steder. Morgenmaden på hotellet var temmelig solid. Foruden kaffe eller te omfattede den gerne en lille kødret eller æg samt brød, smør og ost og yogurt. Middagen indledtes altid med en eller anden slags råkostsalat eller en fiskeanretning. Næste punkt på menuen var suppe, der i det russiske køkken nærmest må betegnes som obligatorisk. Vi fik bl.a. den russiske "nationalret" borstj (rødbedesuppe med sur fløde) serveret mange gange. Efter suppen fulgte en kød eller fiskeret med pommesfrites, ris eller grønsager til - men uden sovs, det bruger man åbenbart ikke derovre. - Og til sidst en frugt eller isanretning. Aftensmaden lignede til forveksling middagsmaden, dog blev suppen udeladt og i stedet for dessert, serveredes kaffe eller te med kager til. Til alle måltider var sat en masse brød og smør frem som hurtigt blev spist, da det smagte pragtfuldt. Lørdag formiddag var vi på sight seeing i Leningrad, en by på ca.4,5 mill. indbyggere. Byen er et virkeligt eksempel på byplanlægning, bygninger holdt i klassisk stil, store rette v eje, mange grønne områder. Selv de bygninger, der under krigen blev totalt eller delvist ødelagt, er fuldstændig kopieret, for at holde planen. Sortbørs Efter middagen havde vi fri, dvs. der var ikke planlagt noget bestemt, og alle benyttede lejligheden til at gå rundt i byen, dels for at gå i butikker, dels for at danne egne indtryk af byen. Overalt blev vi standset af folk, der enten ville købe noget af vores tøj eller købe danske penge til favorable kurser. Når vi vekslede vores penge til rubler i de dertil indrettede banker var kursen 8,60 kr. for 1 rubel, men på gaden kunne man med lethed få en rubel for omkring 6 kr. Det bedste tilbud fik en af rejsedeltagerne dog i Moskva, således at vedkommende blev budt hele 25 rubler for 100 danske kroner. Det var de mest fantastiske tilbud, man fik på tøj - cowboybukser, fløjlsbukser og afghanerpelse var især efterspurgt. En af rejsedeltagerne fik tilbudt hele 200 rubler for en afghanerpels. Tyggegummi er også meget efterspurgt, naturligvis især blandt børnene. - Man kan ikke købe tyggegummi derovre, da det jo som bekendt er amerikansk. Grunden til, at sortbørshandlen er så stor, som den vitterligt er derovre, er, bl.a. at man kan købe en masse varer billigt for udenlandsk valuta, nemlig i de såkaldte Beriosjkaer - specielle butikker, hvor man kun kan købe med udenlandskvaluta - og at tøj er forholdsvis dyrt derovre. - Og tøj af den art mange unge går med, produceres slet ikke. Sovjetunionen satser jo først og fremmest på brugsindustri, luksus kommer i anden række. Handlen er naturligvis forbudt, og nogle oplevede da også, at se en af de såkaldte gadehandlere blive hentet af politiet. Søndag formiddag var alle i Vinterpaladset, dette kæmpemæssige paradis af et museum, der rummer så mange kulturskatte. På vejen hjem til hotellet bemærkede vi, at Gastronom forretningerne havde åbent. Butikssystemet Butikssystemet i Sovejtunionen er ret specielt, idet forretningerne åbner og lukker på forskellige tidspunkter, men fælles for dem alle er, at de holder mindst en times middagspause, hvilket vel ærligt talt er en udmærket ide. Går man ind i en forretning må man være forberedt på at stå i kø. Når man har besluttet sig til, hvad man vil købe, bliver man informeret om prisen og går derefter hen og betaler ved kassen. Man får her udleveret en bon, går hen og aflevere den til ekspeditricen og får så varen. Køber man flere ting ad gangen, regnes prisen ud på en trækugleramme. På værtshus Om eftermiddagen var de fleste på ekskursion til Isackatedralen en kirke med plads til 13.000 mennesker, der nu er indrettet som museum. Andre valgte at gå i byen i steder for. Her skal det nok indskydes, at hvis man tager på ferie for at gå på værtshus, er Sovjetunionen ikke sagen, for sådanne findes ikke. Der findes dog nogle barer hist og her, café'er, hvor man også nogle steder kan få stærkere drikke som f.eks. champagne - som for øvrigt smager aldeles pragtfuldt og er forholdsvis billig - og restauranter. Fælles for disse er, at der er for få af dem, og man er ofte nødt til at stå i kø i lang tid for at komme ind. Et andet fællestræk er, at de lukker tidligt, de fleste kl. 23 resten kl.24. Foruden nævnte er der så de såkaldte valuta natbarer, hvor man kun kan købe for udenlandsk valuta. Så det var altså ikke for at gå på værtshus, at nogle valgte at undlade turen til Isackatedralen. Selv valgte jeg at gå i biografen. Og der oplevede jeg noget, som man sjældent oplever i en dansk biograf. Der var stopfuldt af mennesker, på trods af at biografens størrelse var på 4-500 pladser. Ikke fordi filmen var noget særligt, men det er blot mere almindeligt at gå i biografen i Sovjetunionen end det er her, sikkert også fordi det er en forholdsvis billig fornøjelse (50 kopek = ½ rubel eller derunder for en plads) men så har de selvfølgelig heller ikke de komfortable sæder, som vi kræver herhjemme. Jeg fik for øvrigt at vide, at man ofte kørte tegnefilm for børnene når der var toppolitikere fra andre lande på besøg. Om aftenen stod der cirkus på programmet. Sovjetunionen er som bekendt berømt for cirkus, og det var da også en kæmpeoplevelse. Undervisning Selv var jeg ude på et af kollegierne, hvor der bl.a. boede en filosofistuderende ved navn Petersen. Hans bedstefar var dansker. Der er 20.000 studerende ved Leningrad Universitet. 27.000 ved Moskvas. Alle får stipendier af staten, for 45-65rubler om måneden alt efter forældrenes indtægter. Undervisning er gratis, bøger meget billige og kollegieværelserne, som man enten er to eller fire om at dele koster ca. 2 rubler om måneden. Alligevel slår stipendierne dog ikke til, og de fleste får derfor ligt hjælp hjemmefra. Endvidere er der mulighed for at tjene gode penge i ferierne. F.eks. er der hver sommer lavet stor arbejdslejre forskellige steder i hele landet, som man kan deltage i. Jeg snakkede bl.a. med en pige, som i denne sommerferie havde deltaget i en lejr i Kazagstan, hvor de havde bygget boliger. På en måned havde deltagerne tjent 500 rubler. Det står selvfølgelig enhver frit for at deltage i disse lejre, men de fleste vælger denne form for ferie, i hvert fald i en måned. Dels for at tjene lidt ekstra, dels for at prøve at arbejde med hænderne. Som før skrevet får alle uden undtagelse stipendier, men så er der også adgangsbegrænsninger, dels for ikke at få skabt en akademikerpukkel dels for kun at lade de bedste - teoretisk set komme på universitetet. Man kan heller ikke helt selv vælge, hvad man vil studere. Der findes en kommission, der ud fra ens evner i grundskolen bestemmer, hvilke muligheder man har, og hvad der er mest brug for i samfundet. Vores guide i Leningrad havde f.eks. fået mulighed for at studere sprog og han valgte så at studere filologi. Da han havde bestået eksamen, fik han valget mellem at blive guide for Intourist eller lærer og valgte så at blive guide. Endvidere var der den mulighed, at han var rejst til Sibirien for at bruge sin viden der. Det er noget mange unge gør, hovedsageligt fordi man tjener flere penge ved at lade sig udstationere på denne måde i nogle år, dels af eventyrlyst. Der er mange udlændinge, der studerer i Sovjetunionen, både fra øst og vest, og i Moskva har man ligefrem bygget et specielt universitet til unge afrikanere (Lomumba universitetet). Mandag formiddag var vi ude at se den gamle Peter Poul Fæstning og krydseren, som affyrede det første skud i oktoberrevolutionen i 1917, som signal til at stormen på Vinterpaladset kunne begynde, den storm, der afgjorde revolutionens sejr1 Del II af rejsebeskrivelsen; Kalundborg gymnasiaternes Ruslands rejse. Vi afslutter Birgit Petersens beretning med oplevelser i Moskva. Vi fortsætter beretningen fra Birgit Petersen, Jyderup, om Kalundborg-gymnasiasternes Ruslands-tur, hvor man på turen til Moskva så det "klassiske" sy af en masse kvinder på arbejde, som herhjemme betragtes som mandsarbejde. Sovjetunionens kvinder arbejder med mænd på alle områder. Blandt eleverne i de mellemtekniske skoler udgør kvinderne 54%, blandt studenterne ved de højere læreanstalter 49%, i industrien 51%, transportvæsnet 24%, i skolevæsenet og kulturarbejdet 72%, i servicefagene 72% og i alt 47% af det videnskabelige personel er kvinder. Af medlemmerne af Øverste Sovjet, landets højeste magtorgan, er de 463 kvinder, det svarer til 31% af det samlede antal medlemmer. I Sovjetunionens lokale magtorganer (sovjetterne i distrikter, områder, byer og landdistrikter) er 46% af det samlede antal medlemmer kvinder. Sovjet kvinden Der findes dog fag, som kvinder ingen adgang har til, f.eks. arbejde i minerne og bjergværksanlæg. Man vurderer fra statens side kvindens rolle som moder meget højt. Når tiden for fødslen nærmer sig, vil kvinden - uanset hendes arbejdsanciennitet - få barselsorlov med løn 56 dage før og 56 dage efter fødslen. Har fødslen været særligt kompliceret forlænges barselsferien til 70 dage. Kvinden har endvidere ret til, hvis hun ønsker det, at holde fri indtil barnet er fyldt et år. Kvinden får ikke løn i dette tidsrum, men bevarer retten til at vende tilbage til sit arbejde på ethvert tidspunkt i perioden. Loven garanterer den sovjetiske kvinde alderspension ved det fyldte 55 år (det er fem år tidligere end for mænd), hvis hun har en arbejdsanciennitet på 20 pr (igen 5 år mindre end mænd). Har hun født og op til 3 års alderen passet fem eller flere børn, får kvinden alderspension endnu tidligere, nemlig ved det 50. år, forudsat at hun har en arbejdsanciennitet på 15 år. Og så skal det måske lige indskydes, at bliver man gravid og ikke ønsker at få barnet, er der fri abort. Endvidere findes der, som i de fleste andre lande p-piller, dog af en kvalitet, så de fleste er bange for at bruge dem. Men hvor findes der p-piller, som man med 100% sikkerhed kan sige at være uskadelige? Tilbage til pensionen. Mindste pension er på 60 rubler om måneden, det får alle. Pensionister, der ikke ligefrem har ligget øverst i lønklasse, får mere. Dvs. man beregner pensionen ud fra de indtægter man havde. A propos indtægter. Disse er forskellige i henhold til, hvilket erhverv man har. F.eks. Ministerpension: 60 rubler, studenterstipend.: 65-85 rubler, kolhosbønder: under 100 rubler, men deres afgrøder indgår også i husholdningen. Arbejdere: Mindsteløn er omkring 100 rubler, men gennemsnitslønnen ligger på omkring 130 rubler. Lærere omkring 130 rubler. Guider 110-165 rubler. Prof. sportsmænd i mellemstadiet 260 rubler. Balletdansere af højeste klasse op til 5000 rubler. Det skal nok tilføjes, at disse tal skal tages med forbehold, da jeg ikke har nogen officiel statistik over lønningerne i Sovjetunionen, men tallene er fremkommet ved samtaler med mennesker, placeret i de nævnte erhverv. Disse tal lyder måske ikke af så meget, men når man så tænker på, at man i skat betaler 6-7% - op til 13% blandt funktionærer, der ligger i de højere lønklasser - at huslejen udgør mellem 3 og 12 rubler incl. varme, ex. gas og el, der dog højst beløber sig til omkring 4 rubler om måneden, så . . . Endvidere er fødevarerne forholdsvis billige. Eksempelvis skal nævnes, at et kilo lækkert oksekød koster 2 rubler, store rugbrød 16 kopek, store kålhoveder samme pris. Det er altså ikke nødvendige varer, der er dyre, kun luksusvarer som f.eks. en bil, der koster 7000 rubler - men så er det til gengæld også meget billigt at benytte de kollektive transportmidler. At køre med sportsvogn koster 3 kopek, trollybus 4 kopek, bus 5 kopek, metro 5 kopek og taxi 10 kopek pr. kilometer. Endvidere er al sundhedsvæsen gratis, medicin meget billigt, undervisning gratis, lærebøger billige (det gælder for øvrigt alle slags bøger), biblioteker gratis, biografer og teatre billige, fritidsaktiviteter for børn gratis, at udøve sport er gratis osv. Som før skrevet, det er altså luksus, man må betale dyrt for. I Moskva Vi ankom til Kiefskaja hotel i Moskva ved 18 tiden mandag, og fik også her 1-2-3 og 4 mands værelser. Dette hotel var et 2. klasses hotel i modsætning til hotellet i Leningrad, som var et 3.klasses. Tirsdag formiddag var vi på sight seeing i Moskva og rundfart på Moskva floden. En skøn og frisk tur (det var 20 graders varme i Moskva, altså meget varmere end her i Danmark). Efter rundfarten gik vi i forretninger. Nogle tog derefter en taxi hjem, og her skal nok lige siges lidt om trafikken, der virkelig er forvirrende. Gaderne er som før skrevet mange steder meget brede, og der er forholdsvis få biler, hvilket medfører, at man både kører og gerne med en fart af 120 km i timen. Hvordan færdselsreglerne er ved jeg ikke, men en uskreven regel er dog, at fodgængerne skal holde tilbage for bilerne, også selvom der er rødt lys for bilerne og de alligevel kører, og vi så da også ofte fodgængere, der i sidste sekund nåede at springe for livet. Andre tog metroen hjem. Det kan godt være lidt indviklet at finde ud af, og mon ikke de fleste i løbet af de 5 dage, vi opholdt os i Moskva prøvede at komme med det forkerte tog? - Men så fik man da selvfølgelig også set så mange flere stationer, og de kan godt være værd at se på, da de hver især rent arkitektonisk er nogle kunstværker. På en skole Onsdag formiddag var vi ude at besøge en skole, det var vel nok en af de største oplevelser, vi havde på hele turen. Vi blev først budt ind i modtagelseslokalet, hvor skoledirektøren bød velkommen og holdt et længere foredrag om skolestrukturen i Sovjetunionen. Schousboe fungerede som tolk. skoledirektøren var meget højtidelig, og vi sad alle mere eller mindre utilpasse over denne stive og kølige atmosfære. Det viste sig dog senere, at skoledirektøren havde været meget nervøs for at alt, skulle fungere godt. Hun havde først fået at vide at vi ville komme aftenen før (så der var altså ikke noget specielt planlagt, fordi vi skulle komme) og det var 1. gang skolen havde besøg af folk fra vesten. Der var 1046 elever på skolen. I hele Moskva er der 1042 skoler med tilsammen 800.000 børn. Der er 9 års skolepligt, men i 1975 vil denne blive sat op til 10 år. Efter foredraget fik vi hver en lille gave, og vi fik derefter lov til at gå på besøg i klasserne. Klassekvotienten ligger på omkring 30, men i nogle klasser er der op til 45 elever. Alle eleverne bar uniformer, enten komsomol uniformer eller pioner uniformer. I en af 5. klasserne fik vi lov til at stille spørgsmål til eleverne og der var en, der spurgte, hvad eleverne vidste om Danmark. En lille dreng rakte hånden i vejret, rejste sig op og begyndte at fortælle hvad han vidste. Det var ikke småting han vidste, selv hans lærerinde så meget benovet ud, for klassen havde endnu ikke lært noget om Danmark. Det viste sig at alle klasser især var fortrolige med H.C. Andersens eventyr. I en anden klasse stillede eleverne os spørgsmål, mest omskoleforholdene herhjemme. Vi fik rig lejlighed til at se børnenes lærebøger (som man for øvrigt køber selv eller låner på biblioteket, eller som man kan få af staten, hvis der i et hjem er mange børn i den skolepligtige alder og indtægterne små) og de hjælpemidler som skolen benyttede. Disciplinen er ikke nær så streng, som man ofte hører. Det kunne man både høre og se, men hvorfor skulle der ikke også findes frække sjove unger i Sovjetunionen? Dernæst så vi skolens museum, et museum, der fortalte om skolens udvikling, og her skrev Schousboe en hilsen fra Kalundborg Gymnasium i gæstebogen. Vi blev så inviteret ned i kantinen, hvor vi fik kaffe og kager. Pludselig kom en mand meden harmonika og begyndte at spille gamle russiske folkesange. Vi sang med af fuld hals. Da vi gik ud til bussen, så vi alle børnene sidde eller stå ved vinduerne. De vinkede og råbte. Næste punkt på dagens program var et besøg på "Udstillingen for UUSR's økonomiske resultater" - et kæmpeareal på 570 acres, med 78 store pavilloner og ca. 300 mindre bygninger. Udstillingens formål er at vise landets fremskridt indenfor alle former for industri, landbrug, videnskab og kultur. For ligesom at give et indtryk af udstillingens størrelse, kan jeg fortælle at af en pavillonerne, nemlig "Kosmos" der omfatter alt indenfor rumfart var 1½ x 1 fodboldbane stor. Beretningen slutter med omtale af et besøg i Kreml paladset, 76 km fra Moskva, i Bolshoi balletten og i den gamle klosterby Zagorsk, hvorunder man fra bussen så glimt af Kolkhoser og glimt af livet på landet, der står i kontrast til bysamfundet. Fredag formiddag sluttedes med besøg i kreml. Hjemturen gik godt, bortset fra at en elev, der mistede sit pas, sammen med læreren måtte blive et par dage ekstra, indtil konsulatet havde udarbejdet nye papirer2 |